Film i undervisningen
Denne podcast handler om, hvordan lærere kan bruge film i undervisning og læreprocesser. Film bliver i podcasten både betragtet som et af lærerens mange formidlingsredskaber og som en læringsmetode til eleverne, der bl.a. fremmer motivation og engagement. En praktiker og en ekspert diskuterer, hvornår du som lærer med fordel kan bruge film i undervisningen, og hvordan du selv kan komme i gang med at lave film. Praktikeren er Lars Ringgaard Kristensen fra Aalborg Handelsskole, som har stor erfaring med film i undervisningen. Eksperten er Karin Eckersberg, der er kursusforfatter og har erfaring med film i forbindelse med udvikling af læremidler. Vært er Stine Sund Hald fra foreningen Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier.